Når moderne bærbare computere bruges konstant tilsluttet strøm, forhindrer opladningskredsløbene overopladning; men høj temperatur og at holde batteriet fuldt opladet i lang tid kan påvirke batteriets levetid negativt. Ifølge eksperter er den mest praktiske beskyttelsesmetode at bruge producentens opladningsgrænsefunktion og sikre, at enheden kører køligt.
At bruge moderne bærbare computere konstant tilsluttet strømadapteren skader ikke batteriet i sig selv. I enheder med nutidige lithium-ion- og lithium-polymerbatterier styrer opladningskredsløbene ladestrømmen, når batteriet når det fastsatte niveau, og batteriet overoplades ikke ukontrolleret. Derfor afspejler forestillingen om, at "batteriet fortsætter med at lade, når det er fuldt", som man hørte om ældre enheder, ikke, hvordan nutidens bærbare computere fungerer.
Det betyder dog ikke, at batteriet aldrig ældes, mens det er tilsluttet strøm. Lithiumbaserede batterier mister kemisk kapacitet over tid, selv når de ikke bruges. Opladningsniveauet og temperaturen kan påvirke, hvor hurtigt denne aldring sker.
Når batteriet er tilsluttet strøm ved 100 procent, opstår der ikke et direkte "overopladnings"-problem; batteristyringskredsløbet er designet til at forhindre dette. Men at lithium-ion-celler holdes på et meget højt ladeniveau i lang tid er ikke ideelle forhold med hensyn til kemisk aldring.
Disse celler forbliver ved en højere cellespaending ved et højt opladningsniveau, og dette er blandt de faktorer, der på lang sigt kan fremskynde den kemiske nedbrydning inde i cellen. Effekten er ikke så stor, at den bemærkes inden for et par timer; men hvis den samme brug fortsætter i måneder og år, kan den spille en rolle for kapacitetstabet.
Derfor tilbyder nogle bærbare producenter en opladningsgrænsefunktion. Hvis enheden for det meste skal bruges tilsluttet strømadapteren som en stationær computer, kan det foretrækkes at holde batteriet på cirka 60, 80 procent eller et andet niveau, som producenten har fastsat. Funktionens navn kan variere fra mærke til mærke; på nogle computere kan den aktiveres via producentens egen app, på andre via BIOS eller UEFI, og nogle modeller lærer brugsmønstre at kende og styrer opladningen automatisk.
Når man taler om levetiden for bærbare batterier, rettes opmærksomheden mod opladningsprocenten, men temperaturen er en af de mest kritiske faktorer. Lithium-ion-celler kan udsættes for hurtigere kemisk aldring ved høje temperaturer. Hvis enheden både er konstant tilsluttet strøm og kører ved høj temperatur, kan to ugunstige forhold opstå samtidig.
Når man spiller, redigerer video eller lader processoren og grafikprocessoren arbejde under høj belastning i lang tid, producerer computeren en betydelig mængde varme. Hvis batteriet er placeret tæt på varme komponenter, kan det påvirkes af denne varme. I tynde bærbare computere gør den tætte placering af komponenter temperaturstyringen endnu vigtigere.
At bruge enheden på en seng, sofa eller et tæppe kan blokere luftindtagene; når blæserne ikke kan trække tilstrækkelig luft ind, bliver både processoren, grafikprocessoren og de indre områder varmere. En hård og flad overflade hjælper med at bevare luftstrømmen. Ophobning af støv i blæsere og luftkanaler over tid kan også hæve temperaturen; hvis man under normal brug oplever markant højere temperaturer end tidligere, kan man få kontrolleret kølesystemets tilstand.
Ved konstant brug tilsluttet strøm fremstår opladningsgrænsen som en af de mest praktiske metoder til batteribeskyttelse. Mange producenter tilbyder forskellige funktioner, der sænker batteriets maksimale opladningsniveau; dermed står batteriet ikke konstant på 100 procent, når enheden holdes tilsluttet strømadapteren i lang tid.
Selvom 80 procent er en ofte anvendt grænse, bør man ikke betragte det som en ufravigelig regel for alle bærbare computere. Nogle producenter kan fastsætte andre procentsatser eller styre systemet automatisk. Formålet her er ikke at holde batteriet på et så lavt niveau som muligt, men at reducere den tid, hvor batteriet står ved konstant høj cellespaending.
På dage, hvor man skal ud, kan grænsen fjernes, og batteriet oplades helt. På en computer uden opladningsgrænse er det ikke nødvendigt konstant manuelt at holde øje med 80 procent og tage adapteren ud og ind; hvis der findes en automatisk begrænsningsfunktion, er det mere bekvemt at bruge den, og hvis ikke, er det tilstrækkeligt at holde temperaturen under kontrol og bruge enheden normalt.
Et af de råd, der ofte gentages om telefon- og bærbarbatterier, er altid at holde opladningen mellem 20 og 80 procent. Selvom dette interval kan være en tilgang, der hjælper med at beskytte batteriets sundhed, er det ikke en fast regel, som brugerne konstant skal følge.
Lithium-ion-batterier fungerer under mere gunstige forhold, når de ikke efterlades på meget lave eller meget høje opladningsniveauer i lang tid. Alligevel er der ingen grund til at have en vane som at sætte adapteren i ved 79 procent eller straks tage den ud, når man når 81 procent. Det er heller ikke nødvendigt ofte at aflade batteriet helt til 0 procent; moderne batterier behøver ikke at blive tømt helt og derefter opladet til 100 procent ved hver brug.
Det afgørende her er brugsmønstret. En person, der arbejder ved skrivebordet hele dagen, kan slå producentens opladningsbegrænsningsfunktion til; for en person, der konstant arbejder udenfor og har brug for batteriets fulde kapacitet, giver 100 procent opladning meget mere mening. Da batteriet er en forbrugskomponent, er det normalt, at det over årene mister en vis kapacitet, uanset hvor omhyggeligt det bruges.
Situationen er lidt anderledes for gaming-bærbare computere. Kraftige processorer og grafikprocessorer kan begrænse deres ydeevne for at holde energiforbruget under kontrol, når de kører på batteri; derfor opnår mange gaming-bærbare deres højeste ydeevne, når adapteren er tilsluttet.
At tage adapteren ud under spil kan føre til lavere billedhastighed, at grafikprocessoren kører ved lavere effekt, og at batteriet aflades meget hurtigt. En kraftig grafikprocessor og processor kan under intens belastning tømme batteriets kapacitet på kort tid.
Derfor betragtes det som normalt at bruge en bærbar computer tilsluttet strøm, når man spiller. Det, man skal være opmærksom på her, er igen temperaturen; når processoren og grafikprocessoren trækker høj effekt, øger blæserne hastigheden, og kabinettets temperatur stiger. For ydeevnen er det også nødvendigt at bruge den tilstrækkeligt kraftige adapter, der følger med enheden, eller som producenten anbefaler. En USB-C-adapter med lavere effekt kan være tilstrækkelig til grundlæggende brug på nogle bærbare computere, men kan ikke levere den effekt, enheden har brug for under spil.
For at beskytte batteriet kan det ved første øjekast virke fornuftigt at tage adapteren ud, når den bærbare computer er på 100 procent, og sætte den i igen, når niveauet falder til 30 eller 40 procent, men at gentage dette hver dag fører til unødig opladning og afladning af batteriet.
Når lithium-ion-batteriers levetid vurderes, tages opladningscyklusser også i betragtning. En cyklus betyder ikke altid, at man på én gang går fra 100 procent til 0 procent; summen af delvis brug på forskellige tidspunkter lægges også til cyklusforbruget.
Hvis den bærbare computer allerede står på skrivebordet og er tæt på en stikkontakt, er der ingen tydelig fordel ved at tage adapteren ud bare for at aflade batteriet. Computerens opladningsstyringssystem kan udføre dette mere regelmæssigt end brugeren. Det er naturligvis ikke skadeligt at bruge batteriet indimellem; problemet er at gøre det til en rutine unødigt at aflade og oplade batteriet konstant i den tro, at det beskytter det.
Personer, der bruger en bærbar computer i stedet for en stationær computer derhjemme eller på kontoret, kan lade enheden stå på samme skrivebord i uger. I et sådant scenarie er det et fornuftigt valg at bruge batteribeskyttelsesfunktionen, hvis den findes; at begrænse opladningen til det niveau, producenten anbefaler, forhindrer, at batteriet står på 100 procent i månedsvis.
Omgivelserne, hvor computeren befinder sig, er også vigtige. Et skrivebord i direkte sollys, ved en varm radiator eller overflader, der blokerer luftindtagene, udgør ikke gode forhold for langvarig brug.
Hvis den bærbare computer ikke skal bruges i lang tid, er situationen en anden. At slukke enheden og opbevare den i månedsvis er ikke det samme scenarie som at have den tilsluttet strøm og kørende hver dag. Ved langtidsopbevaring bør man i stedet for at efterlade batteriet helt tomt eller konstant på 100 procent se på producentens opbevaringsanbefaling; for mange lithium-ion-batterier anses et mellemniveau af opladning for at være mere egnet til langtidsopbevaring. På ældre bærbare computere med aftageligt batteri var metoden med at tage batteriet ud ofte brugt, men da batteriet i de fleste moderne computere sidder inde i kabinettet, er dette ikke nødvendigt.
Batteriers kapacitet falder, efterhånden som de bruges og ældes. En bærbar computer, der ved køb kunne køre i timevis, kan efter et par år holde meget kortere tid ved samme brug; denne ændring betyder ikke i sig selv en fejl.
Det tydeligste tegn er, at brugstiden ved fuld opladning falder markant. At batteriprocenten pludselig falder, eller at computeren uventet slukker ved en bestemt procentdel, kan også indikere et problem med batteriet.
I Windows kan man tage en batterirapport og sammenligne batteriets designkapacitet med den aktuelle fulde opladningskapacitet. Producenternes egne apps viser også på nogle modeller information om batteriets sundhed, antal cyklusser og batteristatus.
Fysisk opsvulmning er derimod en situation, der skal vurderes anderledes. Hvis touchpad'en eller kabinettet løfter sig opad, der opstår en åbning i kabinettet, eller man har mistanke om, at batteriet er svulmet, anbefales det at søge teknisk support i stedet for at fortsætte med at bruge enheden. Det er ikke muligt helt at forhindre normalt kapacitetstab; målet er ikke at holde batteriet som nyt for evigt, men at bevare dets brugbare kapacitet i længere tid ved at mindske unødig slitage.
Hvis den bærbare computer tilbringer størstedelen af dagen på skrivebordet, er der generelt ikke noget til hinder for at bruge den tilsluttet strømadapteren; moderne opladningssystemer er designet til at forhindre, at batteriet overoplades ukontrolleret.
Hvis enheden har en batteribeskyttelses- eller opladningsgrænsefunktion, kan det være et godt valg at aktivere den ved langvarig stationær brug. At sætte en grænse omkring 80 procent eller på et andet niveau, producenten har fastsat, reducerer den tid, batteriet står konstant fuldt opladet.
Et lige så vigtigt emne er temperaturen. At undgå at bruge den bærbare computer på en måde, hvor luftkanalerne blokeres, ikke hindre kølingen under høj belastning og ikke efterlade enheden i unødigt meget varme omgivelser bidrager til batteriets sundhed. Det er ikke nødvendigt konstant at regne på procenter og tage adapteren ud og ind flere gange i løbet af dagen; at overlade opladningsstyringen til enhedens egne systemer så meget som muligt og være opmærksom på temperatur og brugsforhold fremstår som en mere praktisk tilgang.
Log ind eller opret en konto for at kommentere.
Ingen kommentarer endnu. Vær den første!
